Åben byggeplads i regn og blæst

04-10-2017

Endnu en gang blev det slået fast, at havnen er byens havn. På trods af strid blæst og regn besøgte ca. 600 mennesker kommunens største byggeplads søndag d. 1. oktober for at opleve udvidelsen af Frederikshavn Havn på tætteste hold.

Det er tredje gang, der holdes åben byggeplads, og denne gang var noget helt særligt. Byggeriet er nemlig nået så langt, at det var muligt at invitere de besøgende helt ud på nordre molehoved, der ligger næsten 2 kilometer ude i Kattegat. Rigtig mange tog den lange gåtur ud til det nye molehoved for at opleve den imponerende udsigt til byggeriet, havnen og Kattegat.

Der var opsat plancher med informationer om havneudvidelsen langs ruten, og havnens personale var mødt talstærkt op for at svare på spørgsmål fra de mange besøgende. Og spørgsmål var der rigtig mange af. Vi kan virkelig mærke, at interessen for havneudvidelsen er stor, og vi er utrolig glade for den store opbakning til arrangementet på trods af vejret.

#portoffrederikshavn

DeL dine oplevelser fra Frederikshavn Havn på #portoffrederikshavn og se andres...