Ministerbesøg

19-03-2018

Frederikshavn Havn havde mandag d. 19. marts besøg af hele to ministre.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og skatteminister Karsten Lauritzen.


Ministrene kom for at høre om Frederikshavn Havn, og hvor langt havnen er med den igangværende havneudvidelse og planerne for området. Der var virksomhedsbesøg hos Unversal Foundation og korte indlæg fra to af de kommende store lejere på Frederikshavn Havns nye arealer - Nordliq (LNG) og Modern American Recycling Services. Herudover var der også tid til en rundvisning på det nye havneområde, en sejltur for at se havneudvidelsen fra søsiden og en frokost som afslutning på besøget.

 

"Det har været en stor fornøjelse at vise de to ministre vores nye havneudvidelse og planerne med den, og jeg er glad for den bevågenhed, vi får fra Christiansborg med dette besøg", udtaler Mikkel Seedorff Sørensen, Adm. direktør på Frederikshavn Havn.

 

Borgmester Birgit Hansen udtaler:
"Frederikshavn Kommune er med beslutningen om at udvidde Frederikshavn Havn på vej ind i en ny fase for erhvervsudviklingen i kommunen. Havnen er motor for vækst, og antallet af arbejdspladser, som havnen og de relaterede erhverv genererer, er af afgørende betydning. Vi er rigtig glade for at kunne byde flere internationale storspillere velkomne på den nye udgave af Frederikshavn Havn. Sammen med vores placering som transportcentrum i Norden og en del af det europæiske motorvejsnet, så styrker det vores forbindelser med verden. Det glæder vi os til at udnytte mere fremover med fokus på de muligheder, som havneudvidelsen åbner."



 

#portoffrederikshavn

DeL dine oplevelser fra Frederikshavn Havn på #portoffrederikshavn og se andres...