FÆRGEFART


Frederikshavn er den vigtigste og største færgehavn imellem det europæiske kontinent og Skandinavien. Med ca. 1,8 mio. passagerer, 350.000 personbiler og 2,2 mio. tons gods er Frederikshavn Havn et vigtigt knudepunkt. Infrastrukturen fra Frederikshavn giver både tilslutning til videretransport via jernbane samt direkte adgang til det europæiske motorvejsnet.

Det er let at parkere på Frederikshavn Havn, hvis du skal med færgen til Sverige eller Læsø. Havnen har en stor p-plads i gåafstand til færgerne og midtbyen (via gangbro). Læs mere om vores parkeringsforhold på parkering.

Frederikshavn Havn råder over 5 færgelejer med rampe og 3 Ro-Ro lejer.

Den omfattende færgetrafik gør Frederikshavn til et oplagt valg for transport af gods til og fra kontinentet. 

Godstrafikken er inde i en positiv udvikling, og det præger havnen. Frederikshavn Havn arbejder kontinuerligt på at optimere logistikken i forbindelse med de mange færgeafgange med bl.a. overskuelige tilkørselsforhold, gode opmarchpladser og tilstrækkelige arealer til at håndtere løstrailere. Hertil kommer et konstant fokus på at skabe de bedste faciliteter for chaufførerne. Havnen har et tæt samarbejde med færgeoperatørerne og er indstillet på i videst mulige udstrækning at efterleve fragtkundernes ønsker og behov.


Takster
Forretningsbetingelser

 

GØTEBORG

Stena Line har op til 10 daglige afgange/ankomster til Gøteborg. For booking og yderligere information se venligst Stena Line.

Stena Danica og Stena Jutlandica: Passager-, fragt- og privatbilskapacitet
Overfartstid: 3 timer og 25 minutter

 

LÆSØ

Læsøfærgen sejler op til 8 daglige ture mellem Frederikshavn og Vesterø Havn på Læsø. For booking og yderligere information se venligst Læsøfærgen.
Overfartstid: 90 minutter
 

HIRSHOLMENE

Passagerfartøjet Seadog sejler Naturstyrelsens rute mellem Frederikshavn og Hirsholmene med op til 5 ugentlige afgange. For booking og yderligere information se venligst Seadog.
Overfartstid: 40 minutter