Af Kim Thygesen, General Manager
  Modern American Recycling Services, Europe

 

At gå i spidsen for en recyclingrevolution - sammen

Frederikshavn kommune er netop blevet udnævnt som ”klima kommune” og en del af Realdania og Concito projektet for at promovere en grøn overgang på lokalt plan i Danmark[1]. Og ikke uden grund, fordi i Frederikshavn har vi den store Frederikshavn Havn – en havn som går i front for cirkulær økonomi. Dette – såvel som en god beliggenhed – er en af de primære grunde til at Modern American Recycling Servives (M.A.R.S.) besluttede sig for at bygge den største specialbygget recyclingfacilitet, nogensinde bygget i Europa på Frederikshavn Havn, hvor vi påbegynder ophugning og recycling af rigge fra Nordsøen.

Den første ansættelse – med 200 mere i vente
Jeg er glad for muligheden for at bidrage og dele mine og M.A.R.S.s historier med Frederikshavn Havns følgere og interessenter. Lad mig kort præsentere mig selv: Mit navn er Kim Thygesen, og jeg er blevet valgt som leder af M.A.R.S.s aktiviteter i Europa. Jeg er beæret over at være en del af dette innovative og vigtige recyclingprojekt.

Min første opgave vil være at få firmaet klar til drift i sidste kvartal 2019 og at etablere et lokalt team. Af denne grund, vil vi snart starte en målrettet ansættelsesproces, såvel som mobilisering af materialer, såsom læssemaskiner og en specialbygget kran. Endnu vigtigere er det dog for dette langsigtede projekt at ansætte omkring 200 personer til at hjælpe med at recycle riggene på en miljøvenlig facon – måske endda flere.

En ny topmoderne 280.000 m2 grøn recyclingfacilitet
Vi forventer at ansætte de bedste folk, der er, da vi har fået til opgave at afvikle og gennemføre grøn recycling af Thyra feltet. M.A.R.S. vil gøre dette med en helt ny topmoderne designet 280.000 m2 facilitet, hvilket sætter nye standarder for miljørigtige processer og effektivitet – ikke alene i regionen, men også i hele landet. I resten af verden endda.

Heldigvis har støtten fra lokalområdet, indtil videre, været helt spektakulær. Af denne grund, håber vi, at Frederikshavn kommune og borgerne i Frederikshavn fortsat vil støtte os, da vi bestræber os på at tiltrække kvalificerede og motiverede medarbejdere. Vi mener, at dette kan fastslå byen som et grønt vækstcenter i regionen og som omkostningseffektiv recycling i europæisk industrihavne!

At skabe et recyclingcenter i international skala
Det er ikke noget tilfælde, at vi valgte at etablere vores facilitet på Frederikshavn Havn, da vi ser, at havnen muligvis kan blive en stor styrke indenfor recycling – indenfor den voksende cirkulære økonomi. Sammen med M.A.R.S. tager Frederikshavn Havn sit første skridt mod at løfte deres potentiale, som stort recyclingcenter i den europæiske verdensdel – som skaber nye virksomheder og tusindvis af jobs hen ad vejen.
Hovedsageligt tror vi på, at vores samarbejde kommer til at gavne ikke alene os, men det vil også gavne kommunen og hele regionen. Den cirkulære økonomi er en vigtig del af, hvad Frederikshavn Havn er, og jeg er sikker på, at det bliver en vækst- og fremgangskatalysator. Kort sagt, vi ser frem til at arbejde sammen med Frederikshavn Havn for at gå i spidsen for en recyclingrevolution og en grønnere forretningsfremtid.


[1] Kilde: https://realdania.dk/nyheder/2019/05/dk2020-udvalgte-kommuner

 

________________________
Dette indlæg er en del af Frederikshavn Havns maritime blogunivers, som vi kalder THE PORT VOICE. Bloggen er sat i verden for at lade havnens virksomheder og samarbejdspartnere komme til orde. Formålet er at skabe en kanal, hvor vi sammen kan dele viden, passion og holdning på en samlende, engagerende samt almennyttig måde. Målet er at få så mange af havnens virksomheder, organisationer og interessenter til at byde ind, så vi får en platform, hvor vi kan lære mere om hinanden, give læring, viden eller holdning videre og byde lidt inden for i den verden, vi hver især befinder os i.